O.S.L.F. klubben

Er du til vandpolo, svømning eller synkro? Så er O.S.L.F. klubben, hvor du kan det hele…

DENNE HJEMMESIDE BLIVER IKKE OPDATERET LÆNGERE. BRUG h2odense.dk i stedet for.

I O.S.L.F. har vi et bredt udvalg af vandsportsgrene, og der er hold for både børn og voksne på alle niveauer – lige fra begynderne til eliten.

Ved at klikke på Medlemskab i fanen øverst kan du læse meget mere om vores udbud og hold. Du kan se tidspunkter for alle svømmehold, en beskrivelse og kontingentsats. Tilmelding til Efterår 2016 er åben, og der er stort pres på holdene på de populære tidspunkter. Vi går opmærksom på at eksisterende medlemmer har forrang ved sæson-skift, hvorfor man har gode chancer for at komme på ens foretrukne hold, hvis man starter på et hold på et af de lidt mere skæve tidspunkter.

I OSLF arbejder vi for at skabe et seriøst udbud af svømmeundervisning med en høj kvalitet.
Om O.S.L.F.

Klubben blev grundlagt i 1930, og er nu opdelt i svømning, synkro og vandpolo. Alle afdelinger tilbyder basisundervisning samt konkurrence.

For svømmernes vedkommende er konkurrenceafdelingen fælles med svømmeklubben OSK i STO.

Undervisningen i O.S.L.F. foregår fra mandag til torsdag og er fordelt på Odenses fem svømmehaller (i daglig tale Universitetet, Klosterbakken, Højme, Vollsmose og Middelfartvej).

I O.S.L.F. er der plads til alle, uanset hvilke ambitioner den enkelte svømmer har, hvad enten man vil lære at svømme, svømme konkurrence, spille vandpolo eller udøve synkro.

Om hjemmesiden
O.S.L.F. byder dig hjertelig velkommen til et websted med mange informationer og oplysninger rundt om foreningen. Du kan finde dine yndlingstrænere, finde ud af hvornår du kan svømme og om der er ledige hold at tilmelde sig. Hvis du vil se billeder af dine venner på svømmeholdet er der også masser af dem!

Vi har bestræbt os på, at gøre webstedet her så brugervenligt og indbydende som muligt. Er der dog noget, som du synes kunne gøres anderledes, eller har du ros eller ris, er du velkommen til at kontakte os.

Vi har været nødsaget til at fjerne gæstebogen da der var udefra kommende spammails der ødelagde hjemmesiden.

Vi håber, at du vil blive glad for vores websted, og at du besøger os ofte.

Regler i klubben

Almen sikkerhed i hallen
Der er en række almene sikkerhedsregler, som skal følges af alle i svømmehallen:

  • Ikke løbe på kanten
  • Ikke skubbe hinanden hverken på kanten eller i vandet
  • Ikke holde hinanden under vandet
  • Der må ikke springes på hovedet i den lave del af bassinet Ikke hoppe fra kanten ud på redskaber, som flyder i vandet Ikke stå på den store plade tæt på kanten Ved spring fra vippen skal man altid orientere sig, om der er frit vand
  • Ingen smykker eller make-up er tilladt i vandet For piger med langt hår, er det nødvendigt at anvende hår-elastik eller badehætte, da dette ellers kan forstyrre svømmeren i undervisningen.
  • Ved svømmeundervisningen fortrækkes det, at børnene anvender svømmebriller frem for dykkermasker.

Hygiejne og omklædning
Der er først adgang til omklædningsrummet 10 minutter før undervisningens start. Dog er medlemmer på babysvømning undtaget fra denne regel. Svømmerne må ikke gå ind i hallen før 5 minutter inden undervisningens start.

For at sikre badevand af høj kvalitet er det meget vigtigt, at alle vasker sig grundigt, inden de kommer ind i hallen.

Dette indbefatter vask af hele kroppen – specielt de steder der er fremhævet på tegningen. Det er vigtigt at bemærke, at hele kroppen også omfatter hovedet, hvilket betyder, at håret skal skylles grundigt – også selvom du ikke skal have hovedet under vand i bassinet. Du skal derfor altid møde med vådt hår til svømmeundervisningens start.

Herudover er det vigtigt, at afvaskningen foregår uden badetøj. Hvis du ikke ønsker at være nøgen i omklædningsrummet, kan du låne et lændeklæde til brug under afvaskning.

Hele afvaskningen skal gentages efter toiletbesøg.

Det er ikke tilladt at foretage barbering i svømmehallen (hverken ben- eller intimbarbering samt anden form for barbering).
Al make-up skal fjernes inden adgang til svømmehallen, og det er ikke tilladt at bære smykker.

Desuden er det vigtigt at alle både medlemmer og trænere tænker på miljøet, når man tager bad før og efter undervisningen. Spar på vandet og skån miljøet. Der er ofte mange svømmere som skal bade samtidig både før og efter undervisningen. Tag hensyn til hinanden og tag korte bade, så ventetiden ikke bliver for lang for andre.

Når børnene er fyldt 7år er det ikke længere tilladt at bade med det modsatte køn. Så efter 7 års alderen skal drenge klæde om i herre-omklædningsrummet og piger skal klæde om i dame-omklædningsrummet.

Piger under 7 år må gerne klæde om sammen med far, og drenge under 7 år må gerne klæde om sammen med mor.

Samarbejdspartner
Tag også tiden at besøge vores samarbejds partner ‘Tømrer Odense‘ da de er virkelig gode håndværker her i Odense og viaplay. Og vores Københavnske venner:

Psykolog København. Det Sunde Sind.
Helgesensgade 5,
2100
København
+45 29 87 63 37

Måltidskasserne

Best VPN

VPN forbindelse

Behandlinger:

Bedste psykolog i København K

Copenhagen Psychologist
Lavt Selvværd

home

https://lipfillers.dk/

Psykologcenter 1100 – Psykolog København
Østergade 13, 2 sal,
1100 København

Forældrene i hallen
Forældre skal opholde sig på tilskuerpladserne og ikke ved bassinkanten. Dette er både af hensyn til trænere, børn og livreddere. Hvis mor/far sidder på bassinkanten, kan barnet miste koncentrationen om undervisningen. Trænerne giver de relevante informationer og hjælper børnene med at udføre svømmestilarterne korrekt, derfor er ”gode” råd fra forældrene ikke en fordel for undervisningen. Forældrene bør derfor overlade al undervisning til trænerne.

Ved nye svømmere kan det virke betryggende for barnet at have mor/far tættere på bassinet, og det er derfor i orden, at mor/far er ved bassinet den første undervisningsgang.

Vil man som forælder have kontakt med barnets træner, skal dette foregå i de sidste fem minutter af undervisningen. Det kan ikke forventes, at træneren har tid til længere samtaler, da holdene følger lige efter hinanden.


Forældrenes hjælp til stævner

Klubben forventer, at forældrene giver en hjælpende hånd til blandt andet stævner. Dette kan være i form af tidtagning, som klubben sender interesserede på kursus i. I forbindelse med afholdelse af alternativstævner skal der skrives mange diplomer, og her er forældrene meget velkomne til at hjælpe.


Oprykning eller flytning af hold

Oprykning eller flytning af en svømmer fra et hold til et andet hold foretages af træneren. Det er den enkelte træner, som vurderer, hvornår svømmeren er klar til at rykke videre til næste hold. I slutningen af forårssæsonen får alle svømmerne en informationsseddel, hvor træneren meddeler en eventuel oprykning. Dog sker der oprykninger/flytninger løbende hele året, så svømmeren ikke skal vente en hel sæson på at flytte videre.


Livredning

Der er livredder ved bassinkanten i alle svømmehallerne i Odense. Det tilstræbes, at alle instruktører over 18 år har førstehjælpskursus og bassinprøven. For instruktører under 18 år er dette ikke en nødvendighed, da der altid skal være minimum én instruktør i hallen, som er over 18 år.

Der undervises i livredning og selvredning på de forskellige hold efter holdets niveau.

Pædofilipolitik
Klubben har udformet en politik og en handlingsplan mod seksuelle krænkelser. Alle har pligt til at kontakte klubbens formand, hvis der er mistanke om seksuelle overgreb. Alle henvendelser tages alvorligt og behandles hurtigt og fortroligt.

Ved nyansættelse og en gang årligt bliver der indhentet børneattester fra alle instruktører og andre ansatte i klubben. Hele handlingsplanen kan findes på klubbens hjemmeside.


Fotografering

I Odense Kommune er der særlige regler i forbindelse med fotografering eller brug af mobiltelefon med kamera i svømmehallerne.

Ved fotografering skal både personale i hallen, pågældende trænere og forældre/svømmere give tilladelse til fotografering.